Lopper, flåter og andet utøj hos hunde

oprettet d.

Lopper, flåter og andet utøj hos hunde

Hvad er utøj hos hunde?

 Utøj er en betegnelse, der dækker over en række kryb, insekter og mider, som bosætter sig i hundens pels og hud for at suge blod og have et mørkt og varmt opholdssted eller blot bider, lægger æg og derefter hopper af hunden igen. Det er yderst generende for både hund og ejer og kan være svært at komme til livs, hvis ikke man ved, hvordan man skal tackle situationen. I dette indlæg vil jeg gennemgå de mest udbredte ”bæster” og hvordan man forebygger og behandler angreb fra dem.

De to mest omtalte typer utøj hos hunden

Alle har hørt om dem. Nogen har allerede stiftet bekendtskab med dem og andre frygter, at komme til det. Der er selvfølgelig tale om den meget omtalte loppe.

Vi kender den som en lillebitte blodsuger, der kløer som bare pokker, men hvad er en loppe egentlig helt præcist?

Der findes forskellige loppearter. Den mest almindelige loppe kaldes for en katteloppe (Ctenocephalides Felis). Der findes også en mindre udbredt art, som kaldes for hundeloppen, men den er langt fra lige så udbredt som katteloppen. Grunden til at katteloppen klarer det bedre, er den evne til at tilpasse sig. Den kan leve på både katte og hunde og stortrives i et tørt og varmt indeklima, hvorimod hundeloppen kun lever på hunde. En loppe kan springe over 30 cm og kan derfor smitte fra hund til hund uden direkte kontakt.

Loppen kan også finde på at hoppe på mennesker, men forlader os hurtigt igen, da de ikke kan bruge vores blod til at formere sig. Dog står man tilbage med en række små irriterende røde loppebid, som er til stor gene.

 

Lopper kan spottes med det blotte øje, men man skal være hurtig, hvis man skal nå at opdage dem i en stor hundepels, for de er lynhurtigt rykket videre til en anden del af hundens krop, når man står og roder i pelsen. Så hvis ens hund går og kløer sig meget, men man ikke kan se nogle lopper i pelsen, skal man ikke bare slå det hen og tro at hunden er loppefri. For der kan sagtens gemme sig nogle få stykker, som lynhurtigt bliver til mange. Har man derfor den mindste mistanke om lopper, bør man straks begynde en behandling.

 

Som nævnt længere oppe i teksten, kan man se loppen med det blotte øje, men man skal kigge nøje efter, da den ikke er større end 1,5-3 mm.

Man kan kigge efter de små bæster nede ved haleroden og lysken, da det er nogle af deres fortrukne steder, at opholde sig.

Hvis der kun lever ganske få lopper på hunden, kan man ofte lede efter deres ekskrementer, som ligner kaffegrums (er man i tvivl om det er ekskrementer, som man har fundet, men kan lægge dem på et vådt papir. Hvis papiret bliver smittet med en rød farve, er der jackpot – Så kommer det fra lopperne. Den røde farve stammer fra blodet, som loppen har suget i sig. Har man stadig svært ved at finde lopperne, kan en luse/tættekam være en stor hjælp.

 

Lopper kan hoppe på hunden ved flere lejligheder. Udenfor, når loppesæsonen er højest (gerne sommer og efterår), via andre smittede dyr eller indendørs, hvor der ligger loppepupper og venter på at klække.

Har man både hund og kat, kan man risikere, at katten hiver lopper med ind i hjemmet og får smittet hunden, uden at ejer opdager dette. Grunden til dette er, at mange katte slet ikke er generet af lopper. De har derfor rig mulighed for at formere sig, uden at vække opsigt. Først når de hopper over på hunden (som begynder at klø sig i ubehag over loppebiddene) opdager mange, at der er kommet lopper inden for dørene i hjemmet.

Men hvorfor kløer loppebid så meget? - Det gør de, fordi loppen stikker sin snabel ned i huden på hunden og udskiller et histaminligende stof, som forhindrer blodet i at størkne. Det er dette stof, der får huden til at klø på hunden.

 

Loppens livscyklus er ret enkel, men fra at være en lille larve til at blive en voksen loppe, kan der gå alt fra kort tid til mange måneder.

Når de fuldvoksne lopper har suget og næret sig i hundens blod, begynder hunnen et par dage efter at lægge mellem 10-25 æg om dagen. Æggene er lige akkurat store nok, til at man kan se dem. De er 0,5 mm, hvide i farven og med en glat overflade.

Æggene bliver ikke siddende på hunden, men bliver drysset af, når hunden går rundt og i særdeleshed når den ryster sig. De havner efterfølgende i huset, hvor hunden opholder sig.

Æggene klækkes typisk efter 2-10 dage og herfra vil larverne hurtigt søge mørke, da de er lyssky. De leder derfor efter gulvsprækker mm, hvor de ligger og gemmer sig, indtil de er klar til at videreudvikle sig.

Nu er tiden kommet (efter ca 2 uger) til at larven forpupper sig. Inde i kokonerne ligger larven og udvikler sig til loppen, som vi kender dem. Men her bliver det lidt tricky. For larverne kan ligge inde i deres kokoner i månedsvis, hvis der ikke er nogle pattedyr i nærheden. De reagerer inde fra deres kokoner på infrarød varme, vibrationer, udåndingsluft mm. Så hvis man tror at man er kommet dem til livs i eksempelvis et sommerhus og tager hjem, man kan opleve, at de flere måneder efter dukker op igen, når man besøger huset – og så må man forfra med bekæmpelsen af dem.

Når loppen er kommet ud fra kokonen, starter livscyklusen forfra. Den fuldvoksne loppe skal nu ud og finde en vært, som den kan suge blod fra og lægge æg på.

 

En andet frygtet mide er flåten.

Når man nævner flåten, tænker mange straks på farlige sygdomme, som borreliose, anaplasmose mm.

En flåt lever af blod fra fugle og pattedyr. Vores hunde kan blive bidt af dem, når de opholder sig udendørs – især i skov og andre fugtige områder.

Som lille ny flåt, hopper den på mindre dyr og fugle, hvor den suger sig fuld af blod og lader sig falde af sin blodvært igen. Efter noget tid, hvor den har fordøjet blodet, sætter den sig på strå og andre planter og hopper på næste forbipasserende dyr. Jo flere gange at flåten har spist, jo større byttedyr hopper den på – heriblandt hunden.

Hunflåter skal have 3 ”måltider”, før den kan lægge æg. Den lægger mellem 1500-2000 æg under nedfald fra blade ude i naturen. Den lægger derfor ikke æg på hunden.

En flåt kan som sagt smitte med farlige sygdomme, men hvordan sker det?

Flåten bliver ikke født med smitte i kroppen. Når den suger blod fra sin vært, kan den trække smitte ud af kroppen på dyret, hvis det i forvejen er sygt og derefter overføre smitten til sin næste blodvært. Især borrelia-bakterien er en hyppig smitte via flåten (ca 55% af flåter i Norden er smittebærere). Den kan medføre lammelser og nervebetændelse og i værste tilfælde, kan det koste hunden livet.

Når en hund har en smittet flåt siddende på huden, og smitten er blevet overført til hunden, vil flåtbiddet blive omringet af røde ringe og man bør straks søge dyrlæge, for at sikre sig at hunden ikke bliver syg. Andre tegn på smitte kan blandt andet være feber og utilpashed.

Sørg altid for (så vidt som muligt) at få fjernet flåten så hurtigt som muligt indenfor 24 timer. Så nedsætter man smitterisikoen.

Flåt sæsonen er i gang, så længe at der ikke er frost. Især i varme perioder, hvor folk og hunde opholder sig udendørs, stiger antallet af flåtbid.

Hvorfor og hvordan forebygger og behandler man utøj hos hunde?

Der er meget delte meninger om hunden skal have forebyggende utøjsmidler eller ej. Jeg vil personligt ikke tage nogle chancer og forebygger derfor hvor jeg kan. Hvis jeg kan undgå, at min hund bliver smittet med farlige sygdomme eller voldsomt ubehag og kløe, så gør jeg det.

Så hvorfor forebygger man ? - For at mindste risikoen for smitte og fare. Ganske enkelt :-)

Man behandler og forebygger hunden med såkaldte loppe (utøj) midler. 

Nyere utøjsmidler er ganske ufarlige for varmblodsdyr (som hunden), men giftige for koldblodsdyr (såsom lopper, flåter og lus). Midlerne, som Smartdog forhandler, er lavet, så hunden ikke tager skade.
Find de bedste loppemidler lige HER. Find 'flåt-midler lige HER.

 

Hvordan behandler man så hunden?

Man skal altid starte med at læse indlægssedlen, som medfølger i behandlingspakken, inden man går i kast med det. Nogle mærker kan bruges af alle størrelser og aldre, hvor andre har begrænsninger. Det er meget vigtigt at finde et mærke, der passer til ens hund, så den ikke bliver dårlig.

Da der findes forskellige behandlingsformer (som du kan læse om længere nede) er det selvfølgelig også på forskellige måder, at hunden skal behandles på.

Derfor må jeg endnu engang sige – læs indlægssedlen :-)

 

Hvor ofte skal hunden behandles?

Det kommer helt an på hvilket mærke og hvilken type man bruger. Der kan være alt fra få uger til flere måneders mellemrum mellem behandlingerne. Og om hunden opholder sig meget i vand, har også en betydning. Alt hvad man skal være opmærksom på står i pakken.

 

Hvilke typer behandling findes der?

Der findes som sagt flere behandlingstyper. Skal vi ikke lige gennemgå dem?

 

Spot-on

Disse midler er enten dråber eller sprays, som kommer i direkte kontakt med huden. De påføres omhyggeligt i nakken og ryggen på hunden, hvor efter det fordeler sig på huden. Det holder typisk mellem 4-8 uger.

Lopper dør ofte indenfor 24 timer og kløen på hunden vil ophøre. Kommer nye lopper til, vil de dø, inden de når at bide og denne type behandling er ofte god til hunde med loppeallergi.

Nogle spot-on midler bliver hæmmede, hvis hunden bliver våd, så husk at læse på pakken inden brug, hvis du har en vandglad hund.

Af spot-on midler kan blandt andet nævnes Frontline Combo Vet, Bayvantic, Advantage, Prac-Tic og Frontline Vet Spray.

 

Tabletter

Der findes to typer tabletter. Langstids- og korttidsvirkende. Ved langtidsvirkende tabletter, er hunden beskyttet i adskillige uger mod lopper og flåter. Ved korttidsvirkende tabletter ses resultatet med det samme, men effekten ophører så også allerede kort efter.

Da lopper skal bide, før denne type behandling virker, er den ikke optimal for hunde med loppeallergi.

Af tabletter kan Capstar Vet anbefales (de forebygger ikke ikke nye angreb, men er meget effektive, når hunden allerede er ramt af lopper).

 

Loppehalsbånd

Loppehalsbånd er effektive i beskyttelsen mod lopper og effekten opnås ved at påføre sin hund halsbåndet. Halsbåndet afgiver insektdræbende stoffer i lave doser over længere tid (ofte flere måneder).

Lopperne dør inden at de når at bide og er derfor velegnet for hunde med loppeallergi.

 

Diverse behandlingsformer

Der findes også behandlingsformer, som er lavet af naturlige ingredienser. Er du personen, der ikke vil give din hund de traditionelle utøjsmidler, kan du tage et kig på følgende (forhandles her hos Smartdog.dk):

B&B petguard (spray)

TickLess Pet (afskrækkende vedhæng)

Tic-clip (afskrækkende vedhæng)

Tic-Spray (spray)

Melaflon (dråber)

KW Kryb Væk (spray)

Ved brug af disse typer midler, skal man (som ved andre midler) stadig holde øje med at utøj stadig kan finde vej til din hund. Dog er chancen minimeret :-)

 

Nu vil jeg runde emnet af med at sige tusind tak til jer, som har læst med her.
Jeg håber selvfølgelig, at I er blevet klogere på emnet og jeg glæder mig til at skrive for jer en anden gang.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar